fbpixel
  • RINGGAARDEN

Få solens stråler på lager

NYT BATTERISYSTEM FRA XOLTA SIKRER BEDRE UDNYTTELSE AF SOLENS ENERGI SAMT LAVERE UDGIFTER TIL EL HOS BOLIGFORENINGEN HEDEMARKEN I ALBERTSLUND.

Solcelleanlæg, der er et populært valg i mange boligforeninger, anvender solens stråler til at producere strøm. Anlægget er således betinget af den mængde sol­stråler, solen afgiver, og det skaber en problematik: Solen er nemlig oftest frem­me, når vi ikke er hjemme til at udnytte energien fra den. Derfor går mange glip af den selvproducerede, grønne energi og må i stedet betale for konventionel strøm fra elnettet. Glædeligvis har XOL­TA, der er en del af den erfarne batteristy­ringsvirksomhed Lithium Balance, udvik­let en batteriløsning, der gør det muligt at opbevare solens stråler på et batteri.

FORENER PRODUKTION OG BEHOV

Batteriet er på størrelse med et stort køle­skab og oplagrer overskudskapaciteten fra solens energi, som herefter ligger til­gængelig for beboerne. »Batteriet er først og fremmest med til at sikre, at beboer­ne får del i den egenproducerede strøm, men det giver også en hel anden fleksi­bilitet. Beboerne behøver ikke længere tænke over at skulle sætte vasken over om natten, fordi det er billigst. Med bat­teriet kan man bruge sin egenproduce­rede strøm på de tidspunkter, hvor man faktisk har behov for det,« fortæller Lars Kruse, der er chef for XOLTAs batteriafde­ling.

STØRRE FORBRUGERBEVIDSTHED

Boligforeningen Hedemarken, der ligger i Albertslund, har undergået en større energirenovering, og i den sammen­hæng er et samarbejde mellem XOLTA, COWI og Landsbyggefonden blevet sat i søen. Således har XOLTA monteret et bat­teri i boligforeningen, der fremover skal sikre, at beboerne får størst mulig glæde af den strøm, foreningens solcelleanlæg producerer. Med XOLTAs app kan både ejendomsadministratorer og beboere holde øje med forbruget, der visualiseres via forskellige grafer i app’en – smart og fascinerende. »Med XOLTAS app kan man følge med i forbruget og se, hvor meget man har sparet i boligforeningen; både på daglig basis og totalt. Det giver en helt anden og større forbrugerbevidsthed,« fortæller Christian Bjørn Rasmussen, der er produktionsansvarlig i XOLTA.

SKALERBARE LØSNINGER

XOLTAs batterilager installeres nemt, og det eneste, det kræver, er et solcelle­anlæg, som det kan tilkobles – og et sted at stå. Batteriet er kompatibelt med alle slags solceller, og det er desuden skaler­bart. Har en boligforening behov for mere end ét batteri, kan det nemt lade sig gøre. Uanset hvor mange batterier, der tilknyt­tes solcellerne, agerer de sammen som ét anlæg.

Virksomhed

Mileparken 1
2740 Skovlunde
Danmark
CVR. No. 43675346

+45 70 60 20 17
[email protected]

Følg os

© 2021 XOLTA