fbpixel
  • RINGGAARDEN

XOLTA-batteriet er brikken, der manglede

Da Andreas Sørensen, Facility chef, købte hus i 2018, vidste han, at huset skulle være så grønt og bæredygtigt som overhovedet muligt. Han vidste også, at familien havde købt et projekt. For villaen fra 1967 var på ingen måde energioptimeret. Men det er den nu. Fra top til bund. Og solcellebatteriet fra XOLTA var den brik, der manglede.

”I renoveringen af vores hus, var det et helt klart mål at implementere én stor grøn løsning. Reducere elforbruget, afkoble fra gasnettet og i stedet installere varmepumpe og solceller og solbatteri. På batteriet kan vi lagre den solstrøm, vi producerer i løbet af dagen, og bruge den, når vi kommer hjem eller når det bedst betaler sig. Så solcellebatteriet gør vores solceller intelligente. Det er jo genialt”, siger Andreas Sørensen, der tjekker sin XOLTA-app flere gange om dagen for at følge med i sit anlægs performance.

Selvforsynende, næsten

Familiens solceller ligger på garagetaget. Solcellerne er vandkølede og dermed højtydende. Det varme vand fra solcellerne føres ned i varmepumpen i kælderen. Strømmen, der produceres i cellerne, føres ned i XOLTA-batteriet, der står i carporten. Familien er dermed stort set selvforsynende med varme og el til både hus og bil.

”Jeg er så gennembegejstret for vores løsning, og jeg elsker at tale med naboer og andre forbipasserende om de ting, vi har gjort i huset. Selv kommunen har været forbi og kan se ideen. At batteriet er det element, der giver mening. For hvorfor købe strøm, når man selv kan producere og lagre den? Ser vi fem år frem, tror jeg, at lovgivning i EU sikrer, at alle folk med solcellebatteri kan sælge overskydende strøm, til lige hvem de vil. Jeg tror, vi bliver uafhængige af el-selskaberne, for det er det, der gavner miljøet og forbruget mest”, slutter Andreas Sørensen.

 

Virksomhed

Mileparken 1
2740 Skovlunde
Danmark
CVR. No. 43675346

+45 70 60 20 17
[email protected]

Følg os

© 2021 XOLTA