fbpixel

Handelsbetingelser

DEL I – Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

1. HANDELSBETINGELSER

Disse handelsbetingelser gælder, når du som forbruger handler med XOLTA (XOLTA A/S, CVR-nr 43675346, Mileparken 1, 2740 Skovlunde, [email protected]. Læs dem venligst grundigt igennem, før du handler.

XOLTA har endeligt accepteret dit køb ved udstedelse af ordrebekræftelse til din oplyste e-mail. Handelsbetingelserne udgør sammen med din ordrebekræftelse det samlede aftalegrundlag for dit køb.

Kun forbrugere der er fyldt 18 år kan handle på www.xolta.com/da/. Hvis du er erhvervsdrivende og ønsker at handle, bedes du i stedet kontakte os på [email protected] eller (+45) 70 60 20 17.

2. PRISER OG BETALING

Den samlede pris for det købte produkt (“Produktet”) samt evt. frivilligt tilvalg af tryghedsaftale fremgår af din ordrebekræftelse. Alle priser er inkl. moms og i danske kroner. Ordrebekræftelse og kvittering sendes via e- mail.

Særligt om valg/fravalg af tryghedsaftale: Vælger du en tryghedsaftale i forbindelse med dit køb af Produktet, vil der blive oprettet en abonnementsaftale. Se vilkårene herfor under Del II. Vælger du ikke en tryghedsaftale i forbindelse med dit køb, er XOLTA’s forpligtelser til afhjælpning begrænset til de sædvanlige reklamationsrettigheder for forbrugerkøb, jf. pkt. 9. Er den lovpligtige reklamationsperiode udløbet, og du ønsker afhjælpning, vil XOLTA fakturere for relevant bistand fra montør og/eller elektriker med timepris på 750 kroner samt 3,5 kr. pr. km i kørsel. Kørsel sker alene ud til brofaste øer.

Evt. ekstraudgifter i forbindelse med installation, herunder besigtigelse, gravearbejde m.m., aftaltes særskilt og direkte mellem dig og installatøren. Se nærmere pkt. 7 om installation.

Du kan betale med betalingskort og vælge mellem følgende kort: Visa, Visa Electron, Mastercard, Mastercard Debit, Maestro. Der reserveres det fulde beløb ved bestilling af Produktet, og beløbet trækkes, når Produktet afsendes fra XOLTA til installatøren.

3. BESTILLINGSPROCESSEN

Når du ønsker at gennemføre et køb på XOLTA’s webshop, starter du med at vælge den ønskede produktvariant på forsiden af webshoppen.

Herefter vælges farve på front og ramme, montering, evt. tilkøb af tryghedsaftale, og hvilken type ejendom du skal have Produktet installeret på. Herefter lægges Produktet i kurven, hvor du også kan få overblikket over din bestilling. Her vil du desuden kunne se de tillagte installationsomkostninger. Ønsker du at købe mere end ét Produkt, skal du kontakte XOLTA for et tilbud.

Afgivelse af bestilling via vores hjemmeside er ikke en juridisk bindende aftale for os. Vi er først bundet af aftalen, når du har modtaget en ordrebekræftelse. Det betyder, at vi har mulighed for at annullere din bestilling som følge af tekniske problemer, leveringssvigt, force majeure, hvis Produktet ikke er på lager og lignende situationer, og at du har tilsvarende mulighed for at annullere din bestilling forud for modtagelse af ordrebekræftelse.

Force majeure foreligger, når korrekt opfyldelse af aftalevilkårene er umulig, og dette skyldes ekstraordinære omstændigheder, som vi ikke kunne afbøde og ikke burde have forudset, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockouts og pandemi.

Når du har afgivet en bestilling via vores hjemmeside, vil vores system sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilket Produkt du har bestilt. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din bestilling. Kvitteringen er ikke en ordrebekræftelse.

4. LEVERING

Leveringstidspunktet fremgår af din ordrebekræftelse.

Leveringen foregår som følger:
XOLTA leverer Produktet til installatør efter at have modtaget din ordre. Levering til dig sker derfor fragtfrit via en autoriseret installatør på den dag, Produktet skal installeres, medmindre andet er specifikt aftalt mellem dig og installatøren.

Normal leveringstid til installatør er 4 uger efter, at vi har modtaget din bestilling. Levering sker til den adresse, du har angivet ved bestilling. Vi leverer i hele Danmark, dog kun til brofaste øer og ikke på Færøerne og Grønland. Da leveringen er konkret aftalt med installatøren, når installatøren har modtaget batteriet fra XOLTA, kan leveringen ikke spores som en forsendelse.

Bliver Produktet forsinket, kontakter installatøren dig og oplyser, hvornår der forventes at kunne levere. Hvis du ikke er hjemme til at modtage din levering i det aftalte tidsrum, skal du betale for omkostninger til genlevering.

Vi forbeholder os ret til at udskyde det aftalte leveringstidspunkt pga. vare- eller kapacitetsmangel.

5. TRANSPORTSKADER

Da XOLTA har designeret en fragtfører (installatøren) til levering af Produktet, og dette bliver skadet i forbindelsen med levering, beder vi dig om omgående at give besked til XOLTA’s kundeservice på enten e-mail til [email protected] eller på tlf. (+45) 70 60 20 17. Vi skal anmelde transportskader til vores transportør 1-3 dage efter levering og det har derfor stor betydning for os, at du anmelder skaden indenfor denne tid. Dette gælder både synlige og skjulte transportskader. Hvis skaden er synlig, skal du meddele chaufføren dette ved modtagelse af forsendelsen og få chaufføren til at notere skaden på din kopi af fragtsedlen. Husk altid at gemme emballagen for, at reklamationen kan håndteres korrekt.

6. LICENS TIL INDLEJRET SOFTWARE

Software tilhørende XOLTA eller tredjemand (“Indlejret Software”) er indlejret i og udgør en integreret del af Produkterne. XOLTA giver dig en ikke-eksklusiv, ikke-viderelicenserbar og ikke-overdragelig begrænset brugsret til dette Indlejrede Software kun i det omfang det er nødvendigt for, at du kan få den tilsigtede nytte af Produkterne. Du må under ingen omstændigheder foretage tilføjelser til eller ændringer/modifikationer af det Indlejrede Software og må ikke dekompilere eller på anden måde foretage reverse engineering af det Indlejrede Software. Licensen ophører, når Produkterne har udtjent deres levetid.

7. INSTALLATION

Produktet skal installeres af en professionel installatør. XOLTA udpeger en installatør, som vil sørge for korrekt installation på din adresse i henhold til den aftalte standardinstallation. Tidspunktet vil blive aftalt mellem dig og installatøren, og installatøren vil kontakte dig for en nærmere aftale herom. Medmindre andet er aftalt med dig, vil installation af Produktet ske samme dag som leveringen. Installation, og registrering til cloud, varetages samme dag som installationen.

8. FORTRYDELSESRET VED NETHANDEL
8.1 Forbrugeraftalelovens fortrydelsesret

Ifølge forbrugeraftaleloven har du som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler i vores webshop. Fortrydelsesretten gælder kun for nethandel. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har mod- taget og fået installeret Produktet. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Hvis du kun fortryder dele af dit køb, skal du give os besked om, hvilket Produkt du ønsker at fortryde købet af. Vi anmoder om, at du kontakter kundeservice, inden du returnerer Produktet. På den måde sikrer du dig, at vi modtager rettidig besked om, at du ønsker at fortryde dit køb, og at vores behandling af din fortrydelse bliver så smidig som muligt. Du kan sende en e-mail til [email protected], ringe til os på (+45) 70 60 20 17 og/eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

8.2 Sådan gør du ved returnering

Returnering skal ske uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Idet Produktet betragtes som farligt gods, skal der benyttes en certificeret fragtmand til returnering af Produktet. Du skal derfor i forbindelse med, at du giver besked om, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, jf. pkt. 7.1, aftale den konkrete returneringsproces med XOLTA, herunder tidspunktet for afhentning af Produktet. Af sikkerhedsmæssige årsager må du ikke benytte dig af andre fragtmænd en den, XOLTA har designeret til returnering af Produktet.

Når fragtmanden henter Produktet, skal du vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen sammen med Produktet.

Du skal selv afholde omkostningerne for at returnere Produktet, herunder i forbindelse med evt. afinstallation.

8.3 Tilbagebetaling af købsbeløbet

Når vi modtager Produktet, tjekker vi det, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet. Hvis Produktet er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. Vi refunderer beløbet senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget Produktet. Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med.

9. REKLAMATION

Købelovens mangelsregler gælder for dit køb, hvilket inkluderer 24 måneders reklamationsret. Hvis du vil reklamere over dit køb, kan du kontakte vores kundeservice ved at sende en e-mail til [email protected] eller ringe på tlf. (+45) 70 60 20 17.

Dit valg eller fravalg af en tryghedsaftale påvirker ikke dine sædvanlige reklamationsrettigheder.

10. PRODUKTSIKKERHED

Alle XOLTAs produkter er certificeret i henhold til anerkendte nationale og internationale standarder, herunder IEC standarder. Det er vigtigt, at du læser de manualer og produktbeskrivelser, der gælder for netop det Produkt, du har købt, og som leveres af XOLTA, og alene anvender Produktet i overensstemmelse hermed. Manualen indeholder også en vejledning om korrekt bortskaffelse af Produktet efter endt levetid.

XOLTA er ikke ansvarlig for skader eller tab opstået som følge af brug i strid med manualer og produktbeskrivelser.

11. PRODUKTANSVAR

XOLTA er alene ansvarlig for skader forvoldt af Produktet efter reglerne i Produktansvarsloven om forbrugerkøb

12. KLAGEMULIGHEDER

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til [email protected] eller tlf. (+45) 70 60 20 17. Hvis det ikke lykkes os at finde en tilfredsstillende løsning, kan du, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby. Du kan klage via www.forbrug.dk. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes, hvis betingelserne er opfyldt. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home2.show&lng=DA

13. BEHANDLING AF PERSONDATA

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i vores databeskyttelsespolitik: https://xolta.com/da/privatlivspolitik/.

14. ÆNDRINGER

XOLTA kan til enhver tid ændre disse handelsbetingelser. Ændringerne har virkning for køb og levering af produkter foretaget efter ændringerne.

15. LOVVALG

Vores aftale er underlagt dansk ret.

DEL II – Betingelser for XOLTA tryghedsaftale (abonnementsbetingelser)
1. TRYGHEDSAFTALE

Disse betingelser gælder, når du som forbruger vælger at indgå en tryghedsaftale med XOLTA (“Tryghedsaftalen”) i forbindelse med dit køb.

Det er frivilligt at tilkøbe Tryghedsaftalen med XOLTA.

Tryghedsaftalen indgås ved køb af Produktet og kan derfor ikke indgås på et senere tidspunkt, hvis Tryghedsaftalen ikke bliver tilvalgt i købsprocessen.

Tryghedsaftalen er en 10-årig aftale, jf. pkt. 5 nedenfor. Vælger du ikke Tryghedsaftalen i forbindelse med køb af Produktet, er Produktet fortsat omfattet af den lovpligtige 2-årige reklamationsperiode.

2. TRYGHEDSAFTALENS GENSTAND

Tryghedsaftalen gælder for Produktet, som du har købt fra ny fra XOLTA i henhold til XOLTA’s salgs- og leveringsbetingelser, og installeret på din adresse af en professionel installatør udpeget af XOLTA, jf. Del I.

Tryghedsaftalen indebærer, at XOLTA påtager sig en forpligtelse til at sikre, at Produktet ikke har nogen form for produktions- og materialemæssige fejl og mangler, som i væsentlig grad nedsætter funktionalitet, i en periode på 10 år efter købsdatoen.

Tryghedsaftalen indebærer endvidere, at kapaciteten af battericeller i Produktet under almindelig drift og sædvanlige forhold vil være minimum halvfjerds (70) procent af den sædvanlige brugskapacitet indtil enten i) udløb af en 10-årig periode efter købsdatoen, eller ii) når det maksimale antal af opladninger er nået. Det maksimale antal af opladninger for Produktet fremgår af manualen for Produktet.

Tryghedsaftalen påvirker ikke dine sædvanlige reklamationsrettigheder som angivet i XOLTA’s salgs- og leveringsbetingelser, jf. Del I, herunder den lovpligtige 2-årige reklamationsperiode.

3. YDELSER DÆKKET AF TRYGHEDSAFTALEN

XOLTA skal sikre den nødvendige afhjælpning af produktions- og materialemæssige fejl og mangler samt opretholdelse af kapaciteten af battericeller i Produktet som beskrevet under pkt. 1 inden rimelig tid, efter at du har givet XOLTA besked herom, eller at den licenserede software, der er tilknyttet Produktet, jf. Tryghedsaftalens pkt. 4, har indikeret, at afhjælpning er nødvendig.

Afhjælpningen sikres uden beregning. Tidspunktet herfor, og hvordan afhjælpning finder sted, aftales med XOLTA.

XOLTA skal sikre de nødvendige opdateringer af og løbende tilpasninger til at kunne opfylde Tryghedsaftalen, hvis dette er nødvendigt. XOLTA skal informere dig om større opdateringer og tilpasninger på forhånd.

XOLTA kan efter eget valg benytte én eller flere underleverandører til at levere de serviceydelser, Tryghedsaftalen dækker.

4. XOLTA’S ONLINE SERVICES

Tryghedsaftalen inkluderer en tidsbegrænset, uoverdragelig og ikke- eksklusiv ret til at benytte XOLTA’s online-Services (“Licenseret Software”). Du er ikke berettiget til at udstede underlicenser hertil. Tildelingen af ovennævnte ret er betinget af, at der er indgået en Tryghedsaftale mellem dig og XOLTA, og at Tryghedsaftalen fortsat er gældende (dvs. ikke ophørt). Den Licenserede Software vil blive leveret via QR kode på manual og Produkt.

XOLTA vil kunne udvikle nye moduler eller produkter, som vil kunne blive markedsført og prissat separat, og som ikke er omfattet af denne Tryghedsaftale og ikke er en del af Produktet eller den Licenserede Software. Hvis XOLTA efter eget skøn beslutter at indarbejde en sådan øget funktionalitet i den Licenserede Software, vil denne funktionalitet blive en del den Licenserede Software. Skulle funktionaliteten medføre en forøget abonnementsbetaling, vil du blive varslet herom og skulle acceptere den nye pris, før funktionaliteten vil være tilgængelig for dig.

4.1 Brug af Licenseret Software

Du har alene en brugsret til den Licenserede Software og må derfor kun bruge den Licenserede Software til at drage den fulde og tilsigtede gavn af Produktet. Du må ikke overdrage, udstede underlicenser til, udleje, udlåne eller på anden måde stille den Licenserede Software til rådighed helt eller delvist eller på anden måde tillade tredjemand at gøre brug af eller udnytte den Licenserede Software helt eller delvist.

Du må ikke hverken direkte eller indirekte foretage reverse engineering i den Licenserede Software eller dekompilere eller demontere denne. Hvis du har behov for oplysninger om grænseflader for at kunne skabe interoperabilitet med anden software, skal du anmode XOLTA om de pågældende oplysninger. Er du tvivl om brugen af den Licenserede Software, kontakt XOLTA’s helpdesk på [email protected] eller tlf. (+45) 70 60 20 17.

4.2 Tilgængelighed

XOLTA gør den Licenserede Software tilgængelig 24/7/365 via en bredbåndsinternetforbindelse til et hosting-miljø. Så snart dette set-up er på plads, vil den Licenserede Software blive anset for at være tilgængelig. Det er din forpligtelse at sikre en passende og vedvarende internetforbindelse.

Ved leveringen af services tilknyttet til den Licenserede Software gøres der i omfattende grad brug af tredjemandsinfrastruktur, og at XOLTA anvender tredjemandsinfrastruktur i forbindelse med alle aspekter af leveringen af disse services. Såfremt services omfatter software eller infrastruktur, der er leveret af tredjemand, vil din brugsret til enhver tid være underlagt de vilkår, der er gældende for den pågældende software eller infrastruktur hos tredjemand.

4.3 Vedligeholdelse

XOLTA sørger løbende for vedligeholdelse af den Licenserede Software og dertil knyttede services i hele licensperioden. Vedligeholdelsen omfatter ad hoc fejlrettelser efter XOLTA’s skøn. XOLTA er berettiget til midlertidigt at afbryde adgangen til Licenserede Software med henblik på at foretage sådan vedligeholdelse.

4.4 Support og helpdesk

XOLTA foretager løbende online-overvågning af Produktets performance. Hvis XOLTA konstaterer, at Produktet overskrider de tilladte grænseværdier, vil XOLTA efter eget skøn enten udføre remote support eller foretage en inspektion på stedet. Skal Produktet efterses på din adresse, vil du altid blive informeret herom på forhånd, og en sådan inspektion vil ske efter nærmere aftale med dig.

XOLTA stiller en helpdesk til rådighed for dine henvendelser vedrørende Produktet og den Licenserede Software. Helpdesk er ansvarlig for at administrere al fejlkategorisering og support og alle henvendelser om service samt for at holde dig som kunde informeret om status og rådgive denne om workarounds. Helpdesk kan træffes på: [email protected], tlf.: +45 70 60 20 17 (mellem kl. 9-16).

Helpdesken skal gøre sit yderste for at løse eventuelle problemer, der anmeldes af dig, men afhængigt af henvendelsens karakter, kan XOLTA ikke garantere for, at samtlige udfordringer bliver løst gennem helpdesk.

5. TRYGHEDSAFTALENS PERIODE, OPSIGELSESVARSEL OG EVT. TILBAGEBETALING

Tryghedsaftalen indebærer et abonnement med en årlig betaling.

Tryghedsaftalen er bindende fra den dato, hvor du har accepteret at indgå en Tryghedsaftale med XOLTA, og gælder i en 10-årig periode, medmindre Tryghedsaftalen opsiges, hvorefter Tryghedsaftalen ophører ved udløbet af opsigelsesperioden.

Inden udløbet af den 10 årige periode fremsendes tilbud om en ny serviceaftale, der forlænger adgang til online services, helpdesk og support.

Aftalen kan opsiges af dig til enhver tid med 30 dages varsel til udgangen af en måned. Der er således ingen bindingsperiode.

Aftalen kan opsiges af dig via telefon, e-mail eller almindelig post. XOLTA vil bekræfte opsigelsen via en e-mail herom til dig. Efter opsigelse fortsætter Tryghedsaftalen, indtil den igangværende periode ophører. XOLTA vil i forbindelse med opsigelsen delvis tilbagebetale det forudbetalte beløb, således at tilbagebetalingen vil svare til de resterende måneder, hvor Tryghedsaftalen ikke længere skal gælde. Når Tryghedsaftalen ikke længere er gældende, og der opstår behov for ydelser/afhjælpning, der ellers vil være dækket af Tryghedsaftalen, vil XOLTA fakturere for relevant bistand fra montør og/eller elektriker med timepris på 750 kroner samt 3,5 kr. pr. km i kørsel. Kørsel sker alene ud til brofaste øer.

Opsiges Tryghedsaftalen ikke i løbet af den 10-årige periode, udløber Tryghedsaftalen automatisk 10 år efter købet af Produktet. XOLTA’s forpligtelser under Tryghedsaftalen ophører således også automatisk 10 år efter købet af Produktet.

6. BETALINGSBETINGELSER OG BETALINGSOPLYSNINGER

Betaling af den årlige abonnementsbetaling for Tryghedsaftalen påbegyndes med virkning fra datoen for indgåelse af Tryghedsaftalen. Den første årlige betaling betales sammen med købet af Produktet Den årlige abonnementsbetaling afhænger af det valgte Produkt og fremgår af din ordrebekræftelse.

Du kan betale via Betalingsservice (gebyr 5,5 kr.) og ved bankoverførsel. Betalingsbetingelserne fremgår i øvrigt af den årlige faktura.

Den årlige abonnementsbetaling betales forud. Den første fakturabetaling omfatter således betaling for det første år, der løber fra datoen for indgåelse af Tryghedsaftalen frem til førstkommende faktura, som sendes, når der er gået 12 måneder.

Tryghedsaftalen forudsætter, at der sker rettidig årlig betaling.

Kommunikation om betaling mv.: XOLTA udsender information, herunder bekræftelser, servicemeddelelser, betalingspåmindelser, inkasso-skrivelser og meddelelser vedrørende Tryghedsaftalen via brev, e- mail eller digital post. I så fald benytter XOLTA de kontaktoplysninger, som du har udleveret til XOLTA. XOLTA kan vælge at sende alle meddelelser vedrørende Tryghedsaftalen via e-mail eller digital post. Du er derfor forpligtet til at sikre, at XOLTA har din korrekte e-mailadresse.

7. MISLIGHOLDELSE OG OPHÆVELSE AF TRYGHEDSAFTALEN

Hvis den årlige abonnementsbetaling som angivet under Tryghedsaftalens pkt. 6 ikke sker rettidigt, sender XOLTA en betalingspåmindelse til dig. Hvis betaling ikke sker senest 10 dage efter afsendelsen af betalingspåmindelsen, sender XOLTA tre (3) rykkerskrivelser med 10 dages mellemrum, hvortil der vil blive pålagt et rykkergebyr efter rentelovens til enhver tid gældende regler. Hvis betalingen ikke sker herefter, anses Tryghedsaftalen for misligholdt, og XOLTA vil være berettiget til at ophæve Tryghedsaftalen uden varsel.

Hvis du ud over betalingsforsinkelse i væsentligt omfang overtræder denne Tryghedsaftale, vil XOLTA bede dig om at berigtige forholdene. Hvis du ikke foretager berigtigelse, vil Tryghedsaftalen anses for misligholdt, og XOLTA vil være berettiget til at ophæve Tryghedsaftalen uden varsel.

I tilfælde af XOLTA’s ophævelse af Tryghedsaftalen er du forpligtet til at betale forfaldne årlige abonnementsbetalinger, rykkergebyrer og eventuelle morarenter pr. påbegyndt år efter rentelovens til enhver tid gældende regler. Derudover er XOLTA berettiget til at modtage betaling for de resterende årlige abonnementsbetalinger, der indgår i en eventuel fortsat gældende minimumsperiode som angivet under Tryghedsaftalens pkt. 5.

Adgang til Licenseret Software afbrydes øjeblikkeligt på tidspunktet for XOLTA’s ophævelse af Tryghedsaftalen.

Idet omfang der ønskes afhjælpning på et tidspunkt, hvor Tryghedsaftalen er misligholdt, er XOLTA’s forpligtelse alene begrænset til de sædvanlige reklamationsrettigheder for forbrugerkøb, jf. Del I, pkt. 1. Er den lovpligtige reklamationsperiode udløbet, vil XOLTA fakturere for relevant bistand fra montør og/eller elektriker med timepris på 750 kroner samt 3,5 kr. pr. km i kørsel. Kørsel sker alene ud til brofaste øer.

8. ÆNDRINGER I DE GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER SAMT OVERDRAGELSE

XOLTA har ret til at ændre prisen og/eller Tryghedsaftalen, hvis formålet er at imødekomme:

  • øgede omkostninger forbundet med Tryghedsaftalen, såsom i forhold til afgifter, betalingsgebyr til tredjemand, omkostninger til administration og lignende,
  • inflationen regnet fra 1. januar 2022 (index 100),
  • lovgivning, påbud eller praksis fra domstole, administrative myndigheder eller klagenævn.

Ændringer vil altid blive varslet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hvis XOLTA har pligt til at sende varslingen direkte til dig, kan det ske via e-mail, e-Boks, almindelig post, betalingsoversigt, eller anden form for direkte kommunikation. Hvis du ikke ønsker at acceptere ændringerne, kan du opsige Tryghedsaftalen i henhold til Tryghedsaftalens pkt. 5.

Uanset tidspunktet for varslingen, kan en ændring tidligst træde i kraft fra det tidspunkt, hvor den i Tryghedsaftalens pkt. 5 angivne minimumsperiode ophører.

Hvis XOLTA har en legitim grund til at antage, at en tredjemand kan opfylde forpligtelserne i henhold til Tryghedsaftalen, er XOLTA berettiget til at overdrage Tryghedsaftalen helt eller delvist til tredjemand. XOLTA er ligeledes berettiget til at overdrage Tryghedsaftalen helt eller delvist til et andet koncern-relateret selskab.

I tilfælde af en overdragelse er XOLTA forpligtet til at informere dig.

XOLTA er til enhver tid berettiget til at overdrage sin ret til betaling i henhold til Tryghedsaftalen til tredjemand. I tilfælde af en eventuel overdragelse skal XOLTA informere dig herom.

Du må ikke overdrage aftalen til tredjemand uden skriftligt samtykke fra XOLTA.

9. ØVRIGE VILKÅR

De øvrige vilkår fra Del I, almindelige salgs- og leveringsbetingelser, gælder også for Tryghedsaftalen.

Handelsbetingelserne er senest opdateret 17. marts, 2021.

Virksomhed

Mileparken 1
2740 Skovlunde
Danmark
CVR. No. 43675346

+45 70 60 20 17
[email protected]

Følg os

© 2021 XOLTA