CSRD krav (Corporate Sustainability Reporting Directive) betyder, at flere virksomheder i EU bliver forpligtet til at rapportere struktureret om bæredygtighed. Direktivet erstatter det tidligere CSR-direktiv med strammere krav, større omfang og en mere ensartet rapportering på tværs af EU. For danske virksomheder handler det både om compliance, data og proces: Hvad skal I rapportere, hvornår, og hvordan sikrer I dokumentation, kvalitet og revisorattest? Her får I et overblik over CSRD krav, ESRS-standarderne og en praktisk implementeringsplan med typiske faldgruber og budgetposter, så I kan planlægge opgaven som et program – ikke som en “sidste-øjebliks-rapport”.
CSRD krav er EU-regler for bæredygtighedsrapportering, som forpligter virksomheder til at afrapportere på en mere ensartet og dokumenterbar måde end tidligere. Kravene er mere omfattende, både i forhold til indhold, datagrundlag og den interne kvalitetssikring, der skal kunne stå distancen ved attest.
Hovedpointen: I skal ikke kun kommunikere om bæredygtighed – I skal rapportere efter en fast standard (ESRS) og kunne dokumentere data og processer, herunder dobbelt væsentlighed. Det stiller krav til, at I kan forklare jeres metodevalg, datakilder, afgrænsninger og kontroller, så rapporteringen er konsistent fra år til år.
For mange virksomheder bliver CSRD derfor et tværgående arbejde mellem økonomi, drift, indkøb, HR og ledelse. Hvis I tidligt får tydeliggjort roller (hvem ejer hvilke data?), kan I typisk reducere flaskehalse, når rapporten skal samles, gennemgås og attesteres.
CSRD krav omfatter flere virksomhedstyper end tidligere. Det betyder, at virksomheder, som ikke før har været rapporteringspligtige, kan blive det fremover – og at rapporteringsopgaven kan ramme jer indirekte gennem kunder, banker og samarbejdspartnere, der efterspørger samme type data.
Som tommelfingerregel skal I først afklare, hvilken virksomhedskategori I falder i, og derefter vurdere, hvad det betyder for jeres interne tidsplan (data skal ofte indsamles længe før rapporten skrives). Overblik over de nævnte kategorier:
I Danmark er første rapporteringsperiode knyttet til regnskabsåret 2024, som indleveres i 2025. Det betyder i praksis, at arbejdet med datagrundlag, governance og dokumentation bør være i drift i selve regnskabsåret – ikke først ved regnskabsafslutningen.
De centrale datoer i materialet er:
CSRD krav skal rapporteres efter ESRS (European Sustainability Reporting Standards). ESRS er den fælles ramme, der definerer, hvordan bæredygtighedsdata skal indsamles, struktureres og rapporteres, så rapporteringen bliver sammenlignelig og efterprøvbar.
I praksis hjælper ESRS jer med at svare på to ledelsesspørgsmål: Hvilke emner er relevante (væsentlige) for jer, og hvordan dokumenterer I dem med data, metoder og forklaringer, som kan kvalitetssikres? Det kræver ofte, at I etablerer en fast kadence for dataindsamling og en tydelig “sporbarhed” fra tal i rapporten tilbage til kilde og ansvarlig funktion.
ESRS består af:
En praktisk måde at komme i gang på er at lave en enkel mapping mellem de ESRS-krav, I forventer at skulle rapportere på, og de systemer/processer, hvor data allerede findes (økonomi, HR, indkøb, drift). Når I kender “huller” i datagrundlaget, kan I planlægge, om de skal lukkes med nye målinger, nye rutiner eller systemintegration.
Et centralt element i CSRD krav er dobbelt væsentlighedsvurdering. Det betyder, at I både skal vurdere, hvad der er væsentligt ud fra jeres egen økonomi og drift, og hvad der er væsentligt ud fra jeres påvirkning på omverdenen.
Det er vigtigt at behandle dobbelt væsentlighed som en beslutningsproces, ikke som en formulering. I bør kunne forklare, hvem der har været involveret, hvilke input der er brugt, og hvordan I er nået frem til prioriteringen af emner.
Dokumentationskrav: Double Materiality Assessment skal dokumenteres. Det indebærer typisk, at I kan fremvise en klar metode, et beslutningsspor og en begrundelse for, hvorfor bestemte emner er med eller ikke er med. Jo mere konsistent dokumentationen er, desto lettere bliver dialogen med revisor og interne interessenter.
Ud over indholdet stiller CSRD krav også krav til form, struktur og kvalitetssikring. Det betyder, at rapporteringsopgaven ikke kun handler om at “skrive en rapport”, men også om at kunne levere i korrekt format og med et dokumenterbart kontrolniveau.
Her er de centrale formkrav, som ofte påvirker jeres planlægning og ressourcebehov:
For mange virksomheder bliver dette et projekt, hvor governance, kontrolrammer og datakvalitet skal opgraderes for at undgå, at rapporteringen ikke kan godkendes. Et praktisk fokuspunkt er derfor at få aftalt interne kontroller: Hvem godkender tal, hvordan håndteres ændringer, og hvordan sikrer I, at samme KPI ikke opgøres forskelligt i forskellige dele af organisationen?
CSRD krav er ofte et tværgående program, ikke en enkeltstående rapportopgave. En typisk proces indeholder følgende trin og tidshorisonter, som I kan bruge til at skabe en realistisk projektplan med ansvarlige og milepæle.
Når I bruger planen i praksis, giver det værdi at koble hvert trin til en konkret leverance (fx “godkendt metode for dataindsamling” eller “første datatræk valideret”), så I kan følge fremdrift og reducere risikoen for forsinkelser.
Som afslutning på implementeringsplanen bør I sikre, at der er en fast driftsmodel: hvem opdaterer data, hvornår sker opfølgning, og hvordan håndteres ændringer i metoder, leverandørdata eller interne processer. Det gør rapporteringen mere robust fra første til efterfølgende rapporteringsår.
En gennemgående udfordring ved CSRD krav er, at det ikke er nok at have tal: I skal også kunne dokumentere, hvordan tallene er opgjort, og hvordan I styrer kvalitet og ansvar. Derfor er visse dokumenter typisk centrale, fordi de binder rapporten sammen med jeres processer og kontroller.
Følgende dokumenter fremhæves som kritiske i arbejdet med CSRD krav:
Hvis I samler disse dokumenter som en del af jeres “audit trail”, bliver det typisk lettere at svare på opklarende spørgsmål fra revisor og internt i organisationen. Det kan også reducere risikoen for, at vigtige beslutninger kun ligger i personafhængig viden.
Økonomien i CSRD krav afhænger af kompleksitet, datatilgængelighed og systemlandskab. Nedenstående estimater kan bruges til budgetrammer (med forbehold for variation). For at gøre tallene anvendelige i jeres egen planlægning, kan I med fordel koble hver post til en konkret leverance: fx gapanalyse, implementeret dataflow, eller klargjort attestgrundlag.
Researchen peger samtidig på, at arbejdet kan have afledte effekter som reduceret compliance-risiko og forbedret investor-tillid. Energioptimeringer nævnes som “ofte værdifulde”, men effekterne vil variere og skal dokumenteres i jeres egen kontekst. En praktisk tilgang er derfor at adskille “must-have” (det, der kræves for at kunne rapportere og få attest) fra “nice-to-have” (tiltag, der kan forbedre datakvalitet, effektivitet eller beslutningsgrundlag over tid).
De mest typiske risici ved CSRD krav handler om data, kompleksitet og kommunikation. Flere af dem opstår, når rapporteringsarbejdet først bliver prioriteret sent, eller når ansvar og definitioner ikke er fastlagt på tværs af organisationen.
Her er de hyppigste faldgruber, og hvad de betyder i praksis:
Praktisk konsekvens: Det betaler sig at planlægge dataindsamling og kontrolrammer tidligt, så rapporten kan attesteres, og så formuleringer kan dokumenteres. Som minimum bør I sikre fælles definitioner af centrale målepunkter, en klar ansvarsfordeling for dataleverancer og en fast proces for intern validering, før materialet sendes til ekstern gennemgang.
CSRD krav omfatter ikke alle virksomheder på samme måde, og der er nævnt flere undtagelser og frister. Hvis I er i eller omkring SME-kategorien, er det særligt vigtigt at afklare, hvad der er et direkte krav, og hvad der kan blive et indirekte krav fra markedet (fx kunder, finansiering og udbud).
De nævnte undtagelser og muligheder er:
Hvis I allerede laver frivillig rapportering, giver det ofte mening at gennemgå, hvilke dele der kan genbruges som dokumentation (metoder, datakilder, governance) – og hvilke dele der typisk mangler, når der stilles krav til standardisering, sporbarhed og attest.
I Danmark vejleder Erhvervsstyrelsen og FSR Danmark virksomheder om CSRD krav. Samtidig opdateres regnskabsbekendtgørelser løbende, og kravene til dokumentation af dobbelt væsentlighed fremhæves som et konkret krav.
For jer betyder det, at det ikke er tilstrækkeligt at “have en fortælling”: I skal kunne fremvise et sammenhængende grundlag, hvor metode, datakilder og beslutninger kan forklares og gentages. En god arbejdsgang er at samle interne retningslinjer for opgørelse og kontrol, så I står stærkere, når rapporten skal kvalitetssikres, og når der kommer opfølgende spørgsmål.
Har du spørgsmål eller brug for sparring? Vores eksperter står klar til at hjælpe dig videre.
Ønsker du kontakt til support, henviser vi til tlf. nr.: +45 35 153 123 eller e-mail: support@xolta.com
